Pedersborgminder 1934-63
Udgivet i 1998

Foreningens anden bog fik titlen Pedersborgminder 1934-63.

Den indeholder den tidligere præstekone, Gerda Hansons erindringer fra Pedersborgtiden, nedfældet efter perioden i parrets residens i Lyngby. Gerda Hanson beretter meget levende om ankomsten til og modtagelsen i Pedersborg i 1934. Om dagligdagen i præstegården og om særlige begivenheder, f.eks. kirkens restaurering og fundet af rundkirken i 1957. Hun giver et fint billede af landsbyen og dens mennesker gennem 3 årtier.

Pedersborg Sogns Lokalhistoriske Forening har modtaget de håndskrevne erindringer af Else og Otto Lawaetz, forhen Rustkammergaard og i bogen forsynet renskriften med en række illustrationer. Bogen er redigeret af Henny Speggers og Magny Andersen. Den er (desværre) udsolgt.